Tjekliste til sæsonbestemt SEO: sådan forbereder du dine placeringer til hver sæson
Et blogindlæg, der buldrede derudad sidste sæson – nummer 1 i Google og trafik som en magnet – falder pludselig. Ingen algoritmeopdatering. Ingen tekniske problemer. Bare væk.
Hvis du sidder og undrer dig over, hvad der ændrede sig: det gjorde sæsonen.
Måske red indlægget på en bølge af sommerens rejsesøgninger, og nu er det strikvejr. Måske rankede det på »julegaveidéer«, men nu står valentinsdag for døren. Eller måske så dine konkurrenter skiftet komme – og du gjorde ikke.
Sæsonudsving er ikke en detalje i SEO. Fra B2B SaaS-platforme til lokale servicevirksomheder er din trafik (og din omsætning) mere prisgivet sæsonbestemt søgeadfærd, end du tror. Og alligevel reagerer de fleste bureauer for sent – eller glemmer helt at forberede sig.
Denne tjekliste til sæsonbestemt SEO giver dig forspringet, så du kan holde dig foran.
Sådan fungerer sæsonbestemt SEO
Sæsonbestemt SEO handler om at optimere dit indhold og din søgeordsstrategi efter forudsigelige, tidsbestemte skift i søgeadfærden. Lad os sige, at din side om »vinterstøvler til damer« begynder at glide i marts. Det er ikke en straf – det er forår. Havde du tracket søgeordets tendens sidste år, havde dykket været til at forudse. På samme måde ser du et spring i søgninger på »bedste gaver til far« et par uger før fars dag, og søgninger på »skatteprogram« topper i Q1.
Du lægger din indholdskalender og dit optimeringsarbejde i takt med din målgruppes rytme. Hvornår de søger, hvad de søger efter, og hvordan det ændrer sig fra måned til måned.
Sæsonudsvingenes tre ansigter
Dernæst skal du kende de forskellige former for sæsonudsving:
- Tidsbestemte sæsonudsving: forudsigelige årlige begivenheder og højtider som jul, skolestart, Black Friday og sommerferie. De sker hvert år – og det bør din forberedelse også.
- Hændelsesbaserede sæsonudsving: kortvarige begivenheder som produktlanceringer, valg, branchemesser eller virale TikTok-trends. De er sværere at forudse, men kan give reel trafik, hvis timingen er rigtig.
- Branchespecifikke sæsonudsving: tendenser, der hænger sammen med din niche. Søgeord inden for VVS og ventilation spidser til om sommeren, mens finansielle ydelser topper omkring skattefrister og planlægningen ved regnskabsårets afslutning. Studér de tidligere mønstre, og byg din kalender op omkring dem.

Tjekliste til sæsonbestemt SEO – kvartal for kvartal
Hvert kvartal er en reset-knap i SEO. Følg den handlingsorienterede kvartalstjekliste nedenfor for at kalibrere og holde dine kunders organiske søgestrategier på sporet.
✓ Gennemgå den samlede organiske performance og synlighed
Mål: vurdér, hvordan websitets organiske tilstedeværelse i søgning har ændret sig i det seneste kvartal, og fang nye tendenser eller problemer tidligt.
Start med at sammenligne din organiske trafik, dine søgeordsplaceringer og dine klikrater fra de seneste tre måneder med forrige kvartal og samme periode sidste år. Det hjælper dig med at forstå, om ændringerne er sæsonbestemte, eller om de er tegn på noget mere dybereliggende.
Brug Keyword.coms synlighedsscore til at få et overblik over, hvor synligt dit website er i søgeresultaterne. Kombinér det med funktionen Historical Charts, så du kan følge, hvordan placeringerne har flyttet sig over tid. Faldt din synlighed for eksempel i Q3, så grav ned i, hvilke sider eller søgeord der gled. Var det kun et enkelt blogindlæg? Eller et bredere problem, der rammer flere sider?

Med en kvartalsvis KPI-gennemgang sikrer du, at du når dine mål, og du kan korrigere kursen, før små problemer bliver store tab.
✓ Analysér konkurrenternes aktivitet og ændringerne i SERP’en
Mål: forstå, hvordan konkurrencesituationen i søgeresultaterne har flyttet sig, og find nye trusler eller muligheder hos konkurrerende websites.
Sæt tid af til løbende konkurrentanalyse. Undersøg, hvad dine konkurrenter har gjort i det seneste kvartal. Har de udgivet nyt indhold eller satset på nye søgeord? Har de forbedret deres website? Og hvis ja – hvordan?
Vælg dine mest værdifulde søgeord, og se, hvordan de øverste resultater har flyttet sig, med Keyword.coms SERP History. Funktionen lader dig se, hvordan søgeplaceringerne har udviklet sig over tid.
![]()
Se efter mønstre:
- Har en konkurrent overhalet dig med en nyudgivet guide eller produktside?
- Er en ny SERP-funktion (for eksempel et local pack, et featured snippet eller en FAQ-rulleliste) begyndt at dukke op?
- Ser du nye domæner, som ikke var i billedet sidste kvartal?
Når du har fundet ændringerne, så grav dybere. Ligger en konkurrents side nu over din, skal du analysere, hvad de har gjort anderledes – har de forbedret indholdet eller tilføjet interne links? Brug den viden til at opdatere din egen strategi. Måske er det tid til at tilføje et afsnit, der besvarer nye brugerspørgsmål, eller til at gøre dit website hurtigere.
✓ Skærp din søgeordsmålretning og din indholdsstrategi
Mål: opdatér din SEO-plan med den nyeste indsigt, så du målretter de mest værdifulde søgeord og planlægger indhold, der udnytter de muligheder, der er på vej.
Gå tilbage til dine performance- og konkurrentfund. Hvilke søgeord er i fremdrift? Hvilke giver ikke længere resultater? Keyword.coms Keyword Intelligence kan hjælpe dig med at finde termer, du allerede rangerer på, men ikke har fokuseret på (de »skjulte« søgeord kan være hurtige gevinster, du bør overvåge og optimere efter). Se videoen her, og bliv klogere.

Fjern søgeord med lav værdi eller forældede søgeord fra din fokusliste, og tilføj nye ud fra sæsonens relevans eller konkurrenternes indhold. Byg derefter en indholdsplan for næste kvartal: beslut, hvilke nye stykker indhold eller opdateringer der skal til for at ramme de skærpede søgeord og de sæsonbegivenheder, der ligger i de kommende måneder.
Du er nødt til at tænke forud. Er Q4 lige om hjørnet, er det nu, du skal i gang med julesider og gaveguider. Vent ikke, til det er for sent at rangere.
Målet er at være bevidst: i stedet for at reagere på det, der allerede er sket, skal du bruge de kvartalsvise gennemgange til at sætte en klar retning for, hvad du skriver, opdaterer og optimerer næste gang.
✓ Lav en audit af dit eksisterende indhold, og opdater det
Mål: hold indholdet på dit website relevant og højt placeret ved at rette op på de sider, der underpræsterer, og forbedre det indhold, der kan rangere bedre.
Lav en gennemgang af indholdets performance. Brug værktøjer som Google Search Console, Google Analytics eller din rank tracker til at finde sider, der har mistet trafik eller er faldet i placeringer i det seneste kvartal. Vær særligt opmærksom på det højt prioriterede indhold. Tænk: blogindlæg, der engang lå på side ét, ydelsessider, der før konverterede, artikler, der holdt et featured snippet – alt det.
Når du har markeret de sider, så spørg:
- Er indholdet forældet?
- Passer søgeordet stadig til emnet?
- Tilbyder andre nu noget mere komplet eller mere tydeligt?
Så er det bare at gå i gang. Opdatér tal, tilføj ny indsigt, forbedr læsbarheden eller dybden, og sørg for, at indholdet taler til den bruger, der søger i dag. Og når du er i gang: tjek on-page-basics – titler, overskrifter, interne links, alt-tekster på billeder og metabeskrivelser.
✓ Lav en teknisk SEO- og on-page-audit
Mål: bekræft, at dit websites tekniske fundament og dets on-page-elementer ikke underminerer din organiske performance. I løbet af et kvartal kan et website stille og roligt udvikle tekniske problemer – denne audit fanger og løser dem.
Kør en teknisk crawl af dit website med værktøjer som Screaming Frog eller Google Search Console. Du leder efter advarselslamper:
- Døde links eller 404-sider.
- Crawlfejl.
- Langsomme sidehastigheder.
- Problemer med brugervenligheden på mobil.
- Indekseringsproblemer (sider, der burde være synlige for Google, men ikke er det).
Gå derefter videre til on-page-elementerne. Ryd op i de strukturelle problemer, der måtte have sneget sig ind. Tjek, at:
- Titletags og metabeskrivelser er unikke, til stede og afspejler sidens indhold.
- Overskrifter (H1, H2 osv.) bruges korrekt til at guide læseren.
- Interne links er logiske og hjælpsomme.
- Schema markup er sat på, hvor der er brug for det (for eksempel FAQ’er, produktsider eller anmeldelser).
- Billeder har beskrivende alt-tekst.
- Nyligt tilføjede sider er med i dit XML-sitemap og linket til internt.
Betragt dette trin som et serviceeftersyn af dit website. Små rettelser nu forebygger større problemer senere og sikrer, at søgemaskiner (og brugere) nemt kan finde og navigere i dit indhold.
✓ Gennemgå din backlinkprofil og dine off-page-signaler
Mål: hold din linkprofil sund, og tag hånd om de off-page-problemer eller -muligheder, der er opstået i det seneste kvartal.
Se, hvilke nye backlinks du har fået i de seneste tre måneder. Værktøjer som Google Search Console eller Ahrefs kan vise dig, hvilke websites der linker til dine sider. Se på kvaliteten først: er sitene relevante for din niche? Ser de troværdige ud?
Et link fra en respekteret brancheblog er guld. Men et link fra et lurvet linkkatalog proppet med annoncer? Ikke så meget.
Finder du links, der virker spammy (for eksempel fra content scrapers, mærkelige sider på fremmede sprog eller åbenlyse link farms), kan du disavowe dem, så de ikke trækker din troværdighed ned i algoritmen.
Se også på dine sejre: har du hentet et par backlinks fra troværdige kilder, så spørg dig selv, hvordan de kom i hus. Var det via et gæsteindlæg, et populært blogindlæg, du udgav, eller en omtale i en roundup? Find ud af, hvad der virkede, og byg det ind i din strategi for næste kvartal.
Til sidst: tag temperaturen på din outreach til linkbuilding. Sender du kolde pitches, eller kører du digitale PR-kampagner – får de så fat? En hurtig audit hjælper dig med at satse mere på det, der virker, og skifte gear på det, der ikke gør.
✓ Vurdér performance i lokal søgning (hvis relevant)
Mål: for kunder, der målretter bestemte geografiske områder, skal du sikre, at din local SEO-indsats virker i hver enkelt målregion.
Her starter du med at tjekke det basale. Sørg for, at din kundes virksomhedsnavn, adresse og telefonnummer (NAP) er ens på tværs af deres website, deres Google Business Profile og alle større kataloger (som Yelp, Apple Maps og Bing Places).
Gennemgå derefter deres Google Business Profile. Er der nye anmeldelser, der ikke er blevet besvaret? Forældede billeder? Er åbningstiderne stadig korrekte? De små opdateringer kan gøre en stor forskel for både lokal troværdighed og placeringer.
Grav derefter ned i de lokationsspecifikke placeringer. Med local rank tracking i Keyword.com kan du se, hvordan websitet rangerer på vigtige termer – som »vvs vagt københavn« eller »børnetandlæge aarhus« – opdelt på region eller postnummer. Du kan også se, hvilke konkurrenter der optræder i local pack (de kortbaserede resultater i toppen af Google).
Du kan for eksempel opdage, at en lokal konkurrent, du ikke havde lagt mærke til før, nu ligger i 3-pack i én by, mens du ikke gør. Den slags indsigt gør, at du kan handle: måske ved at bygge mere lokalt indhold eller skaffe lokale backlinks til netop den region.
Næste skridt: sådan styrker du din sæson-SEO-strategi
Sæsonbestemt SEO er ikke en engangsopgave – det er en løbende proces med overvågning, justering og planlægning forud.
Ved slutningen af hvert kvartal skal du ikke bare lave arbejdet – du skal vise det. Lever en klar og kundevenlig rapport, der beskriver, hvad der flyttede noget: trafiktendenser, fremgang på søgeord, indholdssejre, tekniske rettelser og hvad der er planlagt næste gang.
Med white label-rapportering fra Keyword.com kan du brande rapporterne med dit bureaus logo, farver og endda et eget domæne – så dine kunder ser dit arbejde, ikke dine værktøjer. Du kan også give dem adgang til realtidsdashboards med synlighedsscorer for søgeord og placeringsdiagrammer, som de kan tjekke, når de vil.
Kom i gang med Keyword.com, og få hvert kvartal til at tælle.