Sådan skriver du et SEO-venligt blogindlæg

Formålet med at skrive blogindlæg er at fange din målgruppes opmærksomhed og introducere dem til dit brand. Derfra er mulighederne uendelige – de kan tilmelde sig dit nyhedsbrev, købe dine produkter eller abonnere på de ydelser, du tilbyder.

Men det sker aldrig, hvis de ikke kan finde dit blogindlæg online.

Du kan markedsføre dit blogindhold over for læserne på mange måder. Men den bedste og mest holdbare metode er nok at rangere højt i søgeresultaterne.

Når du skriver SEO-venlige blogindlæg, kan din målgruppe finde dem på Google næsten uden indsats fra din side. Du behøver med andre ord ikke lægge en ekstra indsats i at dele dem på alle mulige sociale medier. Så snart dit blogindlæg begynder at rangere på første side af søgeresultatsiderne (SERP’erne), kan du forvente en stabil strøm af trafik af høj kvalitet, som er klar til at engagere sig i dit indhold.

I dette indlæg lærer du at lave stærkt optimerede, SEO-venlige blogindlæg, der er skabt til at rangere på Google og skaffe dig flere besøgende.

Lav en søgeordsanalyse

Søgeordsanalysen spiller en helt afgørende rolle, når du skal skrive et SEO-venligt blogindlæg. Går du ikke efter de rigtige søgeord i dit indhold, er dine chancer for at rangere højt i SERP’erne ret små.

Søgevolumen og søgeordssværhedsgrad

Når du laver søgeordsanalyse, er der to tal, der straks melder sig: søgevolumen og søgeordssværhedsgrad (KD). Søgevolumen er antallet af gange, et søgeord i gennemsnit bliver søgt på pr. måned. Gratis værktøjer som Google Keyword Planner lader dig skrive et emne ind og viser dig søgeordsforslag og -idéer, hver med sit interval for søgevolumen.

Søgeordssværhedsgrad er en score, der fortæller dig, hvor let eller svært det er at rangere på søgeordet på Googles første side. Jo højere scoren er, jo sværere bliver det at rangere på det søgeord.

Metrikken søgeordssværhedsgrad findes i betalte værktøjer som Ahrefs og SEMrush. Hvert værktøj beregner sværhedsgraden på sin egen måde, så forvent ikke, at alle værktøjer giver identiske KD-scorer for samme søgeord.

Herfra vil det være logisk for dig at finde søgeord med høj søgevolumen og lav søgeordssværhedsgrad. Når du laver din søgeordsanalyse, findes der ikke et bestemt antal månedlige søgninger eller en bestemt KD-score, du skal sigte efter, for hver niche og branche er forskellig. Derfor skal du finde så mange relevante søgeordsidéer i din niche som muligt og se på deres gennemsnitlige søgevolumen og KD-score.

Søgeintention

For at udvide din søgeordsanalyse skal du også have søgeintentionen i baghovedet. Den handler om, hvorfor folk overhovedet søger på det pågældende ord på Google.

Der er tre typer søgeintention, du skal være opmærksom på: navigationel, informationel og kommerciel.

Billedkilde: WordStream

Medmindre dit brand er meget kendt i din branche, vil størstedelen af indholdet på din blog være informationelt.

Du skal især finde informationelle søgeord, der hjælper dig med at dele din brancheviden med din målgruppe og opbygge tillid hos dem. Når du først har vist, at du er ekspert på dit felt, kan du derefter optimere efter kommercielle søgeord, så du kan omsætte den trafik, du har bygget op over tid, til salg ved at henvise til dine egne produkter eller de produkter, du promoverer som affiliate.

At lave søgeordsanalyse med intentionen for øje gør det også muligt at skrive et mere fokuseret blogindlæg. For eksempel er det svært at optimere efter »content marketing«, fordi søgeordet dækker rigtig mange ting: definition, fordele, eksempler og meget mere. Optimerer du derimod efter »content marketing for begyndere«, bliver formålet med indlægget langt tydeligere: at skrive et informativt indlæg, der forklarer content marketing for begyndere.

Intentionen giver os indsigt i, hvorfor brugerne søger på søgeordet, og hjælper med at indsnævre emnet.

Nævn søgeordet de rigtige steder

Når du har fundet dit søgeord, skal du sikre dig, at du nævner det de rigtige steder i indholdet.

Vi taler dog ikke om keyword stuffing her. At nævne dine søgeord så mange gange som muligt i blogindlægget virker ikke længere, fordi det ikke giver læserne nogen værdi. Det, der tæller i dag, er at lave autoritativt indhold, der indfrier søgerens intention ved at besvare spørgsmålet eller løse et problem.

Alligevel giver det mening at placere søgeordet strategisk i blogindlægget: det skaber kontekst og hjælper søgemaskinernes crawlere med at indeksere dit indhold, så det dukker op på de rigtige søgninger.

Matt Diggity kalder disse steder for »on-page SEO’ens tre konger«. Det er:

• SEO-titel – titlen på dit indlæg, som vises i søgeresultaterne
• URL – blogindlæggets sideadresse på dit website
• H1-tag – den titel, der vises på selve artikelsiden

Du kan godt bruge den samme tekst i SEO-titlen og H1’en, men gør du din SEO-titel mere fængende og beskrivende, trækker du flere klik til siden.

Nævner du dit søgeord på disse steder, giver du dit blogindlæg et forspring i forhold til dem, der ikke har søgeordet med her.

Du kan også nævne søgeordet i selve indholdet, men det hjælper ikke nær så meget som de placeringer, vi lige har været igennem. Sørg blot for, at søgeordet giver mening i teksten – du skal ikke proppe det ind uden grund. Du kan også bruge variationer af dine målsøgeord i brødteksten, så det hele lyder naturligt.

Strukturér indholdet med overskrifter

En af de bedste måder at udgive letlæselige og SEO-venlige blogindlæg på er at bryde hvert underemne op i afsnit.

Hvert afsnit skal have en underoverskrift, der introducerer det ordentligt for læseren. Da du allerede har et H1-tag, som er indlæggets titel, skal du bruge H2-tags til afsnittene i indlægget. Du kan også have underoverskrifter inde i dine underoverskrifter. I det tilfælde skal afsnit under et H2-tag bruge H3-tagget, og så videre.

Engang var det et must at nævne sit målsøgeord i overskrifterne, hvis man ville rangere på søgningen. Men overskrifter har mistet noget af deres værdi, når det gælder søgeord.

Alligevel er det en god idé at lægge dine målsøgeord eller nogle variationer ind i et par overskrifter – så længe det er relevant. Ud over at gøre indlægget lettere at læse for din målgruppe hjælper det også crawlerne med at forstå artiklens kontekst ud fra dine overskrifter alene. Uanset om du får søgeordet med i hver enkelt overskrift, vil Google belønne indlægget med bedre placeringer, så længe du dækker emnet grundigt.

Til at få idéer til overskrifter behøver du kun at se på de websites, der dukker op i SERP’en for dit målsøgeord.

Fra resultatsiden kan du se på Googles autocomplete-forslag i søgefeltet. Google viser dig op til 10 søgefraser, som du kan bruge, som de er, eller som afsæt for dine overskrifter.

For nogle søgninger er der en People Also Ask-boks (PAA), der viser dig de mest almindelige spørgsmål om det søgeord, du har søgt på:

Det smarte er, at der kommer to nye spørgsmål frem, hver gang du åbner et af dem på listen.

Endelig er der boksen »folk søger også efter«, som dukker op, når du klikker ind på en side og derefter bruger browserens tilbage-knap for at komme tilbage til SERP’en. Under den side, du klikkede på, ser du en lille boks med søgninger, du kan bruge som overskrifter i dit indlæg.

Skriv knaldgodt indhold

Alt det, vi har været igennem ovenfor, er halvdelen af kampen om at ligge øverst på Google på dit søgeord. Den anden halvdel går med selve skrivearbejdet.

Der findes værktøjer til automatisk indholdsgenerering som Jarvis, der kan lave indhold for dig med et par klik. Men du skal stadig gennemgå og redigere artiklen for at sikre, at den er korrekt og sprogligt i orden. Oftest ender du med at skrive hele det genererede afsnit om, fordi det ikke rammer det detaljeniveau, dit indlæg har brug for.

For at gøre skriveprocessen lettere for dig selv skal du lave en disposition – og det har vi allerede været omkring ovenfor. Når du strukturerer de emner, du vil dække i artiklen, med overskrifter og underoverskrifter, har du et klart billede af, hvad du skal skrive fra start til slut.

Når du begynder at skrive artikler, skal du desuden besvare disse spørgsmål for hvert afsnit:

• Hvad handler afsnittet om?
• Hvorfor skal læserne vide noget om det?
• Hvordan kan læserne bruge det, afsnittet har lært dem, i praksis?

Du kan tilpasse spørgsmålene efter emnet i hvert afsnit. Hvis afsnittet for eksempel handler om Cokes »Share A Coke«-kampagne som et eksempel på content marketing, kunne spørgsmålene, du skal besvare i indlægget, se sådan ud:

• Hvad er »Share a Coke«-kampagnen, og hvordan fungerer den?
• Hvordan førte Coke kampagnen ud i livet?
• Hvilke resultater gav kampagnen?
• Hvad kan læserne lære af kampagnen, og hvordan kan de gøre det samme i deres egne kampagner?

Som nævnt bliver du nødt til at skifte spørgsmålene ud afhængigt af emnet. Målet er under alle omstændigheder at besvare de spørgsmål, dine læsere kunne have om emnet. Ved at besvare dem klart og præcist i indholdet giver du værdi til både læsere og søgemaskiner på samme tid.

Til sidst skal du læse indlægget igennem, før du går videre til næste trin. Har du selv skrevet indholdet, er det bedst at lægge det væk i et par timer og få helt afstand til det. På den måde har du et friskt blik på emnet, når du læser indlægget igen, og du kan redigere artiklen ved at tilføje mere information.

Når det gælder redigeringen, kan du overveje et værktøj som Grammarly Premium, der er godt til at rette grammatiske fejl og dårlig sætningsopbygning.

Det er svært at fange den slags fejl selv, for du er sandsynligvis ikke klar over, at de er fejl til at begynde med.

Derfor hjælper Grammarly dig med at fange dem, så du holder en ensartet kvalitet på tværs af alle dine artikler – og det er afgørende, hvis du vil forvandle besøgende til trofaste læsere af din blog.

Tilføj billeder

Som en del af struktureringen af indholdet skal du lægge så mange relevante billeder ind i indlægget som muligt.

Vi taler dog ikke om stockfotos her. Du kan godt bruge dem, hvis de rammer essensen af det, du vil sige i et bestemt afsnit, men det er bedre at bruge unikke billeder, du selv har lavet. De løfter niveauet og gør dit blogindlæg til noget, der skiller sig ud fra flokken.

Det er nemlig legende let at lave billeder, selv uden designerfaring, takket være værktøjer som Canva. Vælg en skabelon, du vil redigere, tilføj billeder fra samlingen af stock- og vektorbilleder, og pynt på udtrykket med filtre og elementer.

Ud over at lave fremhævede billeder i værktøjet kan du forvandle citater fra dit blogindlæg til billeder. Når du lægger dem ind i indlægget, giver du læserne luft fra den mur af tekst, dit indlæg ellers er.

Husk også at komprimere billederne med ShortPixel eller Optimizilla, inden du uploader dem til indlægget. Det reducerer filstørrelsen, så billederne indlæses hurtigere i de besøgendes browsere – uden at kvaliteten går fløjten.

Til sidst skal du tilføje alt-tekst på alle de billeder, du uploader til dit website. Crawlerne kan ikke læse billeder, så de ser i stedet på alt-teksten for at forstå, hvad billedet handler om. Sørg derfor for, at alt-teksten beskriver hvert billede helt præcist.

Brug interne og eksterne links

Når du er færdig med at skrive blogindlægget, skal du tilføje eksterne og interne links. De eksterne er links fra dit blogindlæg, der peger på sider på andre websites.

Eksterne links er værdifulde, fordi du sender brugerne videre til brugbare kilder, der er relevante for emnet. Når du giver din målgruppe noget mere at læse, bliver de kun endnu mere taknemmelige.

Crawlerne kobler emnet i dit blogindlæg sammen med de sider, du linker ud til. Hvis artiklen for eksempel handler om de bedste mobilspil i 2021 og linker til de bedst bedømte mobilspil, der er udkommet i år, kan crawlerne bekræfte, at emnet virkelig er de bedste mobilspil i år. Dermed indekserer søgemaskinerne siden på de rigtige søgeord.

Samtidig skal du ikke gå amok med udgående links. Når du linker væk fra din side, slipper der også link juice ud af dit site, hvilket sænker sitets autoritet og sender den videre til sider på andre websites.

Interne links er derimod links, der peger på sider eller indlæg på dit eget site. De er nok endnu vigtigere end de eksterne, for en gennemtænkt strategi for interne links gør det muligt at bygge emneklynger på sitet. Du danner en klynge ved at binde blogindlæg om samme emne sammen med interne links. Her er en visuel fremstilling af en emneklynge:

Billedkilde: HubSpot

Emneklynger gør det muligt at bygge emnemæssig relevans, så siderne på dit site rangerer højere på deres respektive søgeord. Der findes masser af cases fra site-ejere som Spencer Haws, der tilskriver interne links væksten i sitets trafik.

Konklusion

Følger du trinnene ovenfor, kan du lave veloptimerede, SEO-venlige blogindlæg, der med tiden rangerer på Google. Størstedelen af din tid går med at finde de rigtige søgeord og få indholdet skrevet.

Når det gælder søgeordsanalysen, skal du gå efter søgninger, du realistisk tror, du kan rangere på. Så snart du har bygget nok autoritet op med det indhold, du har udgivet, kan du gå efter søgeord med højere søgevolumen og hente væsentligt mere trafik.

Det allervigtigste ved SEO-venlige blogindlæg er dog at give din målgruppe værdi. Når du dækker alt det, der skal med i indlægget, på en klar måde, kommer du samtidig i god kurs hos crawlerne, og din side bliver indekseret øverst på dit målsøgeord.