Derfor bør du gå efter søgeord med lav sværhedsgrad

Keyword.com ·

Når det kommer til SEO, er ikke alle søgeord skabt lige. Søgeord med hård konkurrence kan virke tillokkende på grund af deres søgevolumen, men de kræver typisk masser af tid, ressourcer og domæneautoritet, før du kan ranke på dem. Og det er præcis her, søgeord med lav sværhedsgrad kommer ind i billedet.

At gå efter de mindre konkurrenceprægede søgeord giver dig en strategisk fordel: du opnår synlighed, trækker relevant trafik ind og øger konverteringerne hurtigere. Ved at fokusere på søgeord med lav konkurrence kan du bygge autoritet op og forbedre dine placeringer i søgemaskinerne uden at gå i direkte kamp med de etablerede konkurrenter. Her er grunden til, at søgeord med lav sværhedsgrad bør have høj prioritet i din SEO-strategi.

Fem grunde til at gå efter søgeord med lav sværhedsgrad

  1. Søgeord med lav sværhedsgrad har normalt lav søgevolumen, og det gør dem nemmere at ranke på
  2. Kampagner på søgeord med lav sværhedsgrad gør både din SEO- og din betalte markedsføring omkostningseffektiv
  3. De giver hurtigt ROI på din SEO
  4. De har bedre klikrater
  5. De giver en fornuftig mængde trafik til dit website

Hvad er søgeord med lav sværhedsgrad?

Søgeord med lav sværhedsgrad er nemme at ranke på i søgemaskinernes resultatsider. Du har ikke nødvendigvis brug for et website med høj domæneautoritet eller for at bygge en masse links for at ranke på dem.

Disse søgeord har lavere søgevolumen end søgeord med hård konkurrence, men de er specifikke og målrettet en bestemt søgeintention – og det kan give højere klikrater.

Det er værd at vide, at de fleste søgeord med lav sværhedsgrad er long tail-søgeord. Det gør dem mindre konkurrenceprægede og nemmere at ranke på (vi kommer grundigt ind på fordelene ved den type søgeord senere i artiklen).

Faktorer, der påvirker et søgeords sværhedsgrad

1. Søgevolumen

Antallet af brugere, der søger på et søgeord, påvirker automatisk sværhedsgraden.

Alle vil naturligvis gerne have et søgeord med høj søgevolumen, for en placering på den type søgeord betyder mere trafik til sitet. Det er præcis derfor, at søgeord med hundredtusindvis af søgninger har en relativt høj KD.

Læs mere: Søgevolumen vs. sværhedsgrad vs. søgeintention

Et af punkterne på Googles tjekliste, når websites skal placeres i SERP’erne, er sitets troværdighed og pålidelighed – det, man også kalder linkprofilen.

Velrenommerede websites linker ikke til tvivlsomme sites af lav kvalitet. Et autoritativt website linker for eksempel kun til andre sites med tilsvarende kvalitet. En stærk linkprofil er resultatet af links fra netop den type websites.

Linkprofiler er en af Googles metoder til at vurdere kvaliteten af et website eller en webside.

Og vi er sikre på, at du godt ved, at det er svært at bygge en stærk linkprofil. Det er en helt afgørende faktor for søgeordssværhedsgraden.

Det er sværere at ranke på et søgeord, hvis de sites, der ligger højt i SERP’erne, har en robust linkprofil.

Læs mere: Hvordan påvirker backlinks dine SEO-placeringer?

3. Konkurrence

Ud over et søgeords søgevolumen har antallet af sites, der går efter det, også betydning for sværhedsgraden.

Resultatsiden for søgeordet SEO viser for eksempel, at det er noget sværere at ranke på end søgeordet rank tracking tools.

Antal søgeresultater for SEO

Antal søgeresultater for rank tracking tools

Hvorfor?

Fordi antallet af sites, der går efter det første søgeord, er højere end for det andet.

4. Relevansen af det indhold, der går efter søgeordet

Google vil gerne give sine brugere relevant, unik og præcis information. Derfor er indholdskvalitet en væsentlig rankingfaktor.

Relevansen af det indhold, der går efter søgeordet

Kvaliteten af det indhold, der findes på et bestemt søgeord, påvirker sværhedsgraden.

Det er langt nemmere at ranke på et søgeord, hvis ingen af de sites, der går efter det, leverer indhold af høj karat. Så hvis du er et nyt brand med en lille linkprofil eller ingen linkprofil overhovedet, er din vej op ad resultatsiderne at skabe relevant, søgeordsoptimeret og indsigtsfuldt indhold med brugerintentionen i centrum.

5. Kvaliteten af modelsiden

For det første kan en modelside af høj kvalitet, som er optimeret til et bestemt søgeord, hæve søgeordssværhedsgraden, fordi den signalerer til søgemaskinerne, at konkurrencen på søgeordet er hård. En veloptimeret side har typisk en stærk backlink-profil, høj domæneautoritet og indhold af høj kvalitet, som andre sider har svært ved at konkurrere med.

Omvendt kan en modelside af lav kvalitet trække søgeordssværhedsgraden ned. En side af lav kvalitet kan mangle optimering til det pågældende søgeord og have brug for en stærk backlink-profil eller høj domæneautoritet. Det betyder, at andre sider har nemmere ved at konkurrere med den slags side, og det kan resultere i en lavere score for søgeordssværhedsgrad.

Nu hvor du kender de faktorer, der påvirker søgeordssværhedsgraden, kan vi se nærmere på nogle af fordelene ved at gå efter søgeord med lav sværhedsgrad.

Fordelene ved at gå efter søgeord med lav sværhedsgrad

A. Nemme at ranke på

Søgeord med lav sværhedsgrad er rulletrapper, der ubesværet fører dig op ad søgemaskinernes resultatsider. Du får måske kun brug for at bygge få links – eller slet ingen – for at få en placering.

Vi lavede for eksempel et blogindlæg omkring et søgeord med lav sværhedsgrad: google sheets for SEO.

eksempel på søgeord med lav sværhedsgrad: analyse af søgeordssværhedsgrad for google sheets for seo

Søgeordet har en KD på 22, men også en søgevolumen på 22.

NB: Her er en væsentlig fejl, som de fleste brands begår. De ignorerer søgeord med lav sværhedsgrad på grund af den lave søgevolumen og glemmer, at søgeordene har en specifik søgeintention og konverterer rigtig godt.

Vi lavede artiklen og fik den placeret på første side i SERP’en inden for få dage.

eksempel 2 på søgeord med lav sværhedsgrad: SERP-resultat for vores udgivne indhold

Vi lavede også en anden artikel omkring et søgeord med lav sværhedsgrad: SEO API’er til marketingfolk.

analyse af søgeord med lav sværhedsgrad for seo api'er til marketingfolk

Søgeordet har en KD på 24. Det er ret lækkert!

Og vigtigst af alt: søgeordet er relevant for en af funktionerne i vores værktøj.

eksempel på relevant søgeresultat for søgeordet

Når du går efter søgeord med lav sværhedsgrad, er det desuden nemt at finde long tail-varianter, som er lettere at ranke på og relevante for din målgruppe.

Milo Cruz, CMO hos Freelance Writing Jobs, siger: »Hos Freelance Writing Jobs gik vi efter søgeordet remote writing jobs, som har lav sværhedsgrad. Vi optimerede vores indhold omkring søgeordet og fandt flere long tail-varianter, der passede til vores målgruppe, for eksempel remote content writing jobs og remote copywriting jobs. Ved at lave målrettet indhold omkring de long tail-varianter trak vi mere kvalificeret trafik til vores jobportal og hjalp jobsøgende med at finde og søge fjernarbejde som skribent via vores platform.«

B. Omkostningseffektivitet

Søgeord med lav sværhedsgrad er mindre konkurrenceprægede. Du behøver ikke bruge flere penge på betalte annoncer.

»Ved at gå efter søgeord med lav sværhedsgrad kan du komme hurtigere i gang med din SEM-kampagne. Vil du gerne starte med betalt søgeannoncering med det samme, så kig på de nemmere søgetermer. Du får ikke brug for meget erfaring eller budget for at komme i gang med dem, og de giver dig hurtige gevinster, så du kan begynde at se resultater med det samme og bygge momentum op til fremtidige kampagner,« siger Will Yang, CEO hos Instrumentl.

C. Hurtige resultater

Som ny virksomhed har du ikke lyst til at vente i en evighed på at se resultater. Derfor har du brug for en strategi, der hurtigt kan løfte dig over konkurrenternes forhindringer, hive en lille bid af den samlede markedsandel hjem og give et bedre ROI.

Og det er præcis her, søgeord med lav sværhedsgrad kommer ind!

De er nemme at ranke på og kræver mindre arbejde og budget for at give resultater.

D. Bedre klikrater

De fleste søgeord med lav sværhedsgrad er long tail-søgeord. Og du ved godt, at den type søgeord er specifikke og målrettet en bestemt målgruppe. Vigtigst af alt opfylder de en klar søgeintention.

Hvorfor skulle din side ikke få en bedre klikrate ved at blive optimeret til de søgeord?

Baruch Labunski siger: »Mange tror måske, at færre besøgende betyder færre salg eller mindre trafik til websitet, men det holder ikke altid. De, der vælger de rigtige søgeord med lav sværhedsgrad, rammer folk, der leder efter noget helt bestemt og er klar til at købe. Det kan hjælpe dem, der går efter et bestemt geografisk område med en specifik ydelse, eller som sælger et nicheprodukt.«

E. Mere trafik til websitet

Når dine siders klikrater stiger, er resultatet mere trafik til dit website. Til gengæld afhænger dit konverteringsniveau nu af kvaliteten af dit indhold, og hvor godt dine CTA’er er skruet sammen.

Selvom søgeord med lav sværhedsgrad har lav volumen, vil en gennemført optimering af dem øge den organiske trafik til dit site og konvertere den målgruppe, du går efter.

Og inden vi dykker ned i hele processen i detaljer, kan du også tage et kig på vores grundige guide til hvordan du vælger de rigtige søgeord til SEO.

Sådan finder du søgeord med lav sværhedsgrad

1) Brug Google

Alle SEO-eksperter ved, at Google er det første sted, man går hen for at lave søgeordsanalyse – især når det gælder long tail-søgeord med lav sværhedsgrad. Google er et arkiv af relevante søgeord, men du skal være strategisk, når du skal have dem trukket ud. Her er nogle steder, du kan finde dem:

Skriv dit primære long tail-søgeord ind i Googles søgefelt, og du får automatisk en liste med relaterede søgeord, som for de flestes vedkommende har lav sværhedsgrad.

For eksempel er »keyword rank tracking tool« et long tail-søgeord med lav sværhedsgrad. Skriver vi søgeordet ind i Googles søgefelt, får vi en liste med andre søgeord som free rank tracking tools, SEO rank tracking tools og flere endnu.

Sådan finder du søgeord med lav sværhedsgrad

Lad os analysere sværhedsgraden for nogle af søgeordene i Google Keyword Planner.

sådan finder du søgeord med lav sværhedsgrad 2

Der har du det – en liste med søgeord med lav sværhedsgrad.

Du kan hente en liste med søgeord med lav sværhedsgrad i People Also Ask-feltet. Vi fik for eksempel en liste med søgeord med lav sværhedsgrad ud af People Also Ask-feltet på resultatsiden for søgeordet rank tracking tools.

Sådan finder du søgeord med lav sværhedsgrad 3

Du kan få adgang til en liste med søgeord med lav sværhedsgrad ved at analysere feltet med relaterede søgninger på søgemaskinernes resultatsider.

Vi fandt for eksempel en liste med relaterede søgeord med lav sværhedsgrad for rank tracking-værktøjer.

Sådan finder du søgeord med lav sværhedsgrad 4: eksempel på relaterede søgninger

2) Søgeordsværktøjer

Der findes rigtig mange værktøjer til søgeordsanalyse, som kan finde søgeord med lav sværhedsgrad. Platformene har hver deres standardmetrikker til at beregne et søgeords sværhedsgrad. Du kan prøve nogle af dem: Google Keyword Planner, Keyword Tool, Ahrefs, SEMrush, Moz, Longtailpro og flere endnu.

… og så har værktøjerne hver deres scoringssystem for søgeordssværhedsgrad.

Der findes en række SEO-værktøjer med forskellige scoringssystemer for søgeordssværhedsgrad. Og det er ikke til at komme udenom, at det kan være frustrerende at skulle vælge det bedste værktøj med et præcist scoringssystem.

For at gøre det nemmere har vi hentet indsigter fra SEO-eksperter på tre platforme: LinkedIn, Qwoted og Helpab2bwriter.

Vi spurgte SEO-eksperterne, hvilket værktøj til søgeordsanalyse der har det bedste scoringssystem for søgeordssværhedsgrad.

Vi startede med at spørge nogle SEO-professionelle på LinkedIn, og her er et af de svar, vi fik:

»Bortset fra når jeg laver research på nicher på et højt niveau, har jeg helt ærligt altid ignoreret dem alle sammen! Mange af dem er sammensatte tredjepartsmetrikker, og de fortæller dig ikke, hvordan beregningen laves – selv de største spillere giver vidt forskellige resultater.« Mark Williams-Cook, stifter af AlsoAsked.

Vi gik videre og bad om holdninger fra nogle SEO-eksperter på Qwoted. Her er nogle af de svar, vi fik:

»Der findes ikke et enkelt søgeordsværktøj med 100 % pålidelige data om søgeordssværhedsgrad. Det bedste er at kombinere et eller to værktøjer med din egen analyse af SERP’erne for det søgeord, så du kan vurdere, hvor svært det bliver at gå efter,« siger Kate Smoothy, indehaver af Webhive Digital.

»Gennem hele min karriere har jeg oplevet, at SEMRush har de bedste data om søgeordssværhedsgrad,« siger Joe Karasin, indehaver af Karasin PPC.

»Ahrefs ser ud til at have de mest præcise data, og de fleste professionelle SEO-folk i min vennekreds er enige,« siger Angelo Sorbello, stifter af Linkdelta.com.

Og til sidst fik vi en masse svar fra SEO-eksperter på helpab2bwriter. Her er et par af dem:

»Efter min mening har SEMrush et af de mere præcise scoringssystemer, når det gælder søgeordssværhedsgrad,« Steph Andrusjak.

»Det er vigtigt at huske, at værktøjer til søgeordsanalyse kan have forskellige scoringssystemer til at afgøre søgeordssværhedsgrad. Nogle værktøjer bruger måske en talscore eller et trafiklyssystem, mens andre bruger en procentsats eller en bogstavkarakter. Derfor er det vigtigt at se på flere platforme, når du skal vurdere søgeordssværhedsgraden og træffe en velinformeret beslutning,« siger Rachel Macfarlane, content marketing-strateg hos Redfox Visual.

»Jeg læner mig typisk bare op ad Ahrefs, når jeg hurtigt vil have en indikation af konkurrenceniveauet for et søgeord. Ahrefs’ metrik for søgeordssværhedsgrad bygger kun på links, så den er simpel nok,« Mervin Lance Calabia.

Hvilket af SEO-værktøjerne har så det bedste scoringssystem for søgeordssværhedsgrad?

Her er vores konklusion …

Værktøjerne har hver deres scoringssystem, men det afgørende er at vælge det, der passer til dine specifikke mål og prioriteter.

Geoff Cudd, stifter af Don’t Do It Yourself, siger: »Den bedste tilgang er at gøre dig fortrolig med flere forskellige scoringssystemer. Der findes ikke én ›korrekt‹ metode her. Hvert værktøj har sin egen måde at måle søgeordssværhedsgrad på, og derfor bliver du nødt til at finde ud af, hvilket af dem der fungerer bedst i netop din situation.«

Vi anbefaler også at følge den strategi, Gauri Manglik kalder kombinationen af menneskelig dømmekraft og machine learning-algoritmer.

»Jeg mener, det er den bedste tilgang, fordi den lader mig udnytte alle fordelene ved hver type scoringssystem. Menneskelig dømmekraft kan for eksempel give indsigt i, hvad der fungerer og ikke fungerer i forhold til engagement og fastholdelse af målgruppen – men den skalerer ikke godt med store datasæt eller nye indholdsformater. Machine learning-algoritmer kan skalere til at håndtere den slags, men de kan ikke levere den samme nuancerede indsigt, som mennesker kan,« siger Gauri Manglik, CEO og medstifter af Instrumentl.

Relateret: De bedste værktøjer til keyword tracking, du kan bruge i din virksomhed

3) Analyse af konkurrenternes søgeord

Ignorerer du dine konkurrenter i din søgeordsanalyse, kan det koste dyrt!

Du kan spare tid på at researche nye søgeord ved at analysere de færdiglavede søgeord hos dine konkurrenter.

De fleste af dine konkurrenter kender styrken i søgeord med lav sværhedsgrad, og du kan hente en hel bank af relevante søgeord fra dem. Værktøjer til SEO-konkurrentanalyse giver dig effektiv adgang til dine konkurrenters søgeord – dem kan du prøve af!

Bemærk: Du skal krydstjekke sværhedsgraden for de søgeord, du får fra konkurrenternes sites, og analysere, hvilke af dem der er relevante for dig.

4) Brug long tail-søgeord

De fleste long tail-søgeord er søgeord med lav sværhedsgrad. De er specifikke, nemme at ranke på og målrettet den søgendes intention. En rapport fra Embryo viser desuden, at long tail-søgeord ofte er mere økonomiske at annoncere på, fordi konkurrencen er mindre.

Læs mere: Sådan finder du long tail-søgeord

Find søgeord med lav volumen med Keyword.com

Keyword.com gør det nemt at finde søgeord med lav volumen, som du kan ranke på uden problemer. Du skal blot indtaste søgeordene, og så giver vi dig en detaljeret gennemgang med relevante data som søgeintention, volumen og trafikpotentiale. På den måde ved du, hvilke søgeord der er værd at gå efter i din SEO-strategi, og du kan følge deres udvikling i SERP’erne effektivt.

Start din 14 dages gratis prøveperiode nu!

Rank trackeren til dine søgeord

Til skarpe, passionerede SEO-folk, der driver branchen fremad.

14 dages gratis prøveperiode · Intet kreditkort påkrævet · 100 søgeord og 20 kreditter inkluderet