Søgeordsgruppering: hvad det er, og hvordan det giver bedre placeringer i SERP'erne
I takt med, at søgemaskinerne bliver mere avancerede, og brugerens intention rykker ind i centrum, er det ikke længere nok at læne sig op ad enkeltstående søgeord, hvis du vil have dit website i toppen af søgeresultaterne. Ind på scenen kommer søgeordsgruppering: en strategisk tilgang, der hjælper dig med at prioritere kontekst og brugerintention frem for rene søgeordsmatch i dit indhold.
Læs med, mens vi folder ud, hvordan du får bedre placeringer med søgeordsgruppering.
Hvad er søgeordsgruppering?
Søgeordsgruppering er en SEO-strategi, hvor du grupperer beslægtede søgeord eller søgetermer ud fra semantisk relevans og emnemæssig lighed.
Metoden samler søgeord med samme intention, så du bedre kan videreformidle brugerintentionen til søgemaskinernes algoritmer og øge chancen for at ranke højere på en bredere vifte af søgninger.
For eksempel er »hvidt dynebetræk«, »hvidt dynebetræk 140x200«, »hvidt dynebetræk dobbeltdyne«, »hvidt dynebetræk i hør«, »hvidt dynebetræk med struktur« og »hvidt dynebetræk i bomuld« forskellige søgeord. Men de repræsenterer alle brugere, der vil købe et hvidt dynebetræk.

Har du en e-handelsbutik, der sælger hvide dynebetræk, begrænser du din søgesynlighed og din markedsandel, hvis du kun går efter det første søgeord, »hvidt dynebetræk«. Men laver du en side, der er optimeret til både hovedsøgeordet og de øvrige relaterede søgninger med samme intention, ranker du på flere søgeord og øger både din organiske trafik og din synlighed.
Forskellen mellem søgeordsgruppering og emnegruppering
| Søgeordsgruppering | Emnegruppering |
| Hovedsøgeord – sort jakkesæt herre | Hovedemne – rank tracking |
Søgeordsklynger
| Emneklynger
|
Der er en hårfin grænse mellem søgeordsgruppering og emnegruppering.
Søgeordsgruppering handler om at gruppere beslægtede ord eller fraser ud fra semantisk eller kontekstuel lighed. Metoden organiserer de enkelte søgeord i klynger, så du kan se mønstre og sammenhænge mellem ordene.
Emnegruppering handler til gengæld om at gruppere artikler, der hører til bestemte emner. Metoden organiserer hele emneområdet i emneklynger. Den fungerer ved, at du har et hovedemne, kendt som pillar page, og derefter laver understøttende emner, også kendt som emneklyngerne omkring pillar-indholdet.
Vi kan for eksempel have en side om customer relationship management som vores pillar-indhold, mens vi har emneklynger som CRM marketing, CRM-software, CRM betydning og flere.
Emnegruppering er bedst til at bygge emnemæssig autoritet – dog kun med ordentlig intern linkbuilding. Sørg for relevante interne links på tværs af emneklyngerne, primært til pillar page. På den måde tager du læseren med gennem et net af sammenhængende og værdifuld information, og det øger sidens dwell time og er et godt signal til Googles algoritme om, at dit site er værd at belønne.
Sådan forbedrer søgeordsgruppering dine organiske placeringer
Søgeordsklynger kan hjælpe dig med at:
1. Ranke på flere søgeord
At ranke på flere søgeord er som at ramme flere mål med ét skud. Går du for eksempel efter »rank tracking-værktøj« som dit hovedsøgeord, får du søgeordsklynger som »rank tracker-værktøj«, »rank tracking-værktøjer«, »seo rank tracking-værktøj«, »gratis rank tracker-værktøj« og flere.

Når du optimerer dit indhold til de søgeord, øger du dine chancer for at ranke i SERP’erne og for at trække organisk trafik til dit site fra forskellige søgninger.
Vi lavede for eksempel en kompakt guide til de bedste SEO-API’er til marketingfolk. Vi optimerede flere søgeordsklynger som »SEO APIs«, »best SEO APIs«, »API for SEO« og »SEO API« og kom på første side på alle de søgninger med trafik fra de enkelte søgeord.


2. Forbedre dine short tail-placeringer med long tail-søgeord
Short tail-søgeord er som overfyldte motorveje i myldretiden. Det er typisk brede og stærkt konkurrenceprægede fraser på et eller to ord. At forsøge at ranke på dem kan minde om at flette ind på en tilstoppet motorvej i myldretiden – det er svært, og konkurrencen er hård.
Har du for eksempel et website, der sælger fitnessudstyr, ville et short tail-søgeord som »fitness« sætte dig op mod branchens giganter, og så bliver det ekstremt svært at sikre sig en plads på den eftertragtede første side i søgeresultaterne. Den hårde konkurrence kombineret med søgemaskinernes evigt skiftende algoritmer gør det til en uoverskuelig opgave for de fleste websites.
Lad os skifte gear og se på den landskabelige rute: long tail-søgeord. Det er mere specifikke og detaljerede søgefraser, der ofte består af tre ord eller flere. Long tail-søgeord er som de mindre befærdede veje, hvor du møder mindre trafik, men til gengæld et mere målrettet publikum.
Holder vi fast i eksemplet med fitnessudstyr, kan du i stedet for at forsøge at ranke på »fitness« gå efter et long tail-søgeord som »holdbart hjemmetræningsudstyr til små rum«. Søgevolumen for netop den frase er måske lavere, men den giver flere fordele:
- Mindre konkurrence: long tail-søgeord har typisk lavere konkurrence, og det gør det lettere for dit website at ranke
- Højere relevans: long tail-søgeord matcher brugerintentionen bedre. Når nogen søger på en så specifik frase, er der større sandsynlighed for, at de finder præcis det, de leder efter, på dit site.
- Bedre konverteringsrater: besøgende fra long tail-søgninger har ofte et mere afgrænset formål, og det giver højere konverteringsrater.
- Bedre placeringer: ved at fokusere på en række forskellige long tail-søgeord i din niche kan du bygge et solidt fundament, der løfter dit websites samlede placeringer over tid.
Læs mere: Sådan bruger du long tail-søgeord til at forbedre dine short tail-placeringer
3. Hjælpe dig med at lave indhold i høj kvalitet
Når du grupperer relaterede søgeord og fraser, gør du dit indhold mere relevant og mere dækkende, og det løfter indholdskvaliteten. Relevansen taler til søgemaskinernes algoritmer, som prioriterer relevante resultater, og den sikrer, at dit indhold dækker forskellige aspekter af et bestemt emne og giver dine læsere ekstra værdi.
En e-handelsbutik, der sælger herrejakkesæt, kan for eksempel lave indhold i høj kvalitet om sorte jakkesæt til herrer og komme rundt om flere dele af søgeintentionen ved at optimere søgeordsklynger som »sort-i-sort jakkesæt til herrer«, »mørke jakkesæt til herrer«, »billigt sort jakkesæt til herrer«, »sort herrejakkesæt online«, »helt sorte herrejakkesæt« og flere.
4. Løfte brugeroplevelsen
Google prioriterer sine brugere over indholdsskaberne. Det kan man godt diskutere, men de fleste af deres opdateringer gør det sandt.
I august 2022 udsendte de deres helpful content-opdatering, som viste, hvordan de fokuserer på at give brugerne den bedste oplevelse.
»Helpful content-opdateringen har til formål at belønne bedre indhold, hvor de besøgende føler, de har haft en tilfredsstillende oplevelse, mens indhold, der ikke lever op til den besøgendes forventninger, ikke klarer sig lige så godt.«
Indhold i høj kvalitet handler ikke kun om søgeord – det handler om at møde din målgruppes behov. Søgeordsgruppering hjælper dig med at forstå de forskellige facetter af et emne, din målgruppe interesserer sig for. Det gør dig i stand til at lave indhold, der besvarer deres spørgsmål, adresserer deres bekymringer og giver en bedre samlet brugeroplevelse.
Den gør også følgende:
- Reducerer keyword stuffing: keyword stuffing, altså at overfylde indholdet med søgeord, er skadeligt for kvaliteten. Med søgeordsgruppering får du helt naturligt de relaterede søgeord ind i dit indhold uden at skulle proppe dem ind. Det sikrer, at teksten læses naturligt og er mere brugervenlig.
- Forbedrer indholdets struktur: når du grupperer søgeord, organiserer du typisk dit indhold i logiske afsnit eller underemner. Det giver en velstruktureret tekst, som læseren nemmere kan navigere i. Struktureret indhold bidrager til en bedre brugeroplevelse og holder læseren engageret.
Sådan laver du søgeordsklynger
Hvor tiltrækkende fordelene ved søgeordsgruppering end lyder, kan det virke uoverskueligt, hvis du ikke kender det »tekniske knowhow« bag.
Følg disse trin, så du laver søgeordsklyngerne på den rigtige måde og får bedre placeringer ud af dem:
1. Start med søgeordsanalyse
Find hovedsøgeordet for det emne, du vil skrive om. Det kan bygge på en unik produktfunktion, et aktuelt emne i branchen osv.
Vil du for eksempel skrive en artikel om den bedste rank tracking-software i 2023, kan dit hovedsøgeord være »rank tracking-software« eller »bedste rank tracking-software«.
Næste skridt er at lave en liste over long tail-søgeord, underemner, spørgsmål, varianter eller synonymer til dit hovedsøgeord. Du kan bruge Google Keyword Planner eller søgeordsforslag til at finde søgeord med høj søgevolumen, lav konkurrence og relevans for din niche.
Du kan også se på konkurrenternes sider for at gennemgå, hvilke søgeord de optimerer efter, og udvide din egen søgeordsliste.
Når du har en liste over de søgeord, du vil gå efter, kan du bruge et værktøj til søgeordsforslag som Keyword.com til at finde flere søgninger. Keyword.com laver automatisk en liste over relevante søgeord, der er relateret til din søgning.
Læs mere: Sådan sætter du søgeordstracking op.
2. Analysér dine søgeord
Når din søgeordsliste er klar, er næste skridt at trække de søgninger ud, der er relevante for søgeintentionen, og som kan skabe trafik til dit site.
Tag disse fire afgørende faktorer med, når du segmenterer din søgeordsliste: søgeintention, søgeordssværhedsgrad, CPC og marketingtragten.

Søgeintention
Søgeintentionen styrer den type indhold, du laver til et søgeord. Er et søgeord informationelt, ved du, at du skal lave »how to«-indhold, der giver generel viden om emnet.
Søgeordssværhedsgrad
Søgeord med for høj KD er svære at ranke på. De søgeord har allerede autoritative websites, der optimerer efter dem, og du får måske brug for en SEO-strategi, der koster en bondegård, hvis du skal ranke på dem (især hvis du har et nyt site).
Gå efter søgeord med middel eller lav søgeordssværhedsgrad. Og den type søgeord, der falder i den kategori, er primært long tail-søgeord.
Kombinér flere long tail-søgeord og et par short tail-søgeord i din søgeordsliste. Oven i det kan du bruge long tail-søgeord til at forbedre dine short tail-placeringer.
Læs videre: Søgeordssværhedsgrad: derfor betyder den noget for dine placeringer i SERP’erne.
Cost per click (CPC)
CPC beskriver det beløb, en annoncør betaler for hvert klik på sin annonce.
De fleste short tail-søgeord har en god cost per click. Dine long tail-søgeord har måske lav søgevolumen, men sørg for at vælge dem med fornuftige cost per click-tal.
Marketingtragten
Dit trin i marketingtragten påvirker også din søgeordsklynge. TOFU-indhold (top of the funnel) og MOFU-indhold (middle of the funnel) kan for eksempel have søgeordsklynger til awareness og til at modne leads. Indhold i bunden af tragten kan derimod have søgeordsklynger til konvertering.
3. Optimér søgeordsklyngerne i dit blogindhold
Brug de søgeordsklynger, du har lavet, i de rette dele af din side – overskrifter, metatags, brødtekst og mere. Besvar brugernes spørgsmål, giv værdifulde indsigter, og tilbyd dækkende information om hvert underemne.
Læs vores artikel om søgeordskannibalisering, og se, hvordan vi gjorde det.
Almindelige fejl, når du laver søgeordsklynger
Når du grupperer søgeord til søgemaskineoptimering, skal du være opmærksom på følgende almindelige fejl, der kan spolere din indsats:
1. Overfladisk research
Sørg for at forstå din målgruppe, før du går i gang med søgeordsanalysen. Besvar spørgsmål som:
-
Hvad sælger jeg?
-
Hvilke problemer har min målgruppe brug for at løse?
-
Hvad ville få potentielle kunder til at vælge mit website frem for andre lignende websites?
-
Hvilken kundedemografi går jeg efter?
-
Hvis jeg var en ny kunde, hvilke termer ville jeg så skrive ind og søge på i Google for at finde mine produkter eller services?
2. At ignorere søgeintentionen
Når du grupperer søgeord, ender du med indhold, der er irrelevant eller ikke matcher søgningen, hvis du ikke tager brugerens søgeintention med i regnestykket. Googles algoritme forstår ikke formålet med indholdet, og det påvirker i sidste ende dine placeringer.
Læs videre: Søgeintention: hvad er det, og hvordan søger folk?
3. Ikke at tjekke konkurrenternes sider
Det er smart at analysere, hvad andre har gjort, før du gør dit eget. Undersøg grundigt, hvor konkurrenterne har haft succes, og hvor de har fejlet, ved at analysere deres søgeordsklynger, og hvor godt de optimerer dem på deres sider.
4. At ignorere long tail-søgeord
Fokuserer du udelukkende på søgeord med høj volumen, kan det føre til hård konkurrence, og så bliver det sværere at ranke på de søgninger. Det er afgørende at balancere søgeord med høj volumen med søgeord med lav konkurrence og long tail-søgeord.
Dine søgeordsklynger bør indeholde flere long tail-søgeord. Nogle SEO-eksperter mener i øvrigt, at søgeordsgruppering handler om at gruppere long tail-varianter.
5. At overse lokale eller regionale søgeord
Hvis din virksomhed betjener bestemte regioner eller lokationer, skal du have lokationsbaserede søgeord med i dine klynger, så du ranker i de lokale søgeresultater. Lad os sige, at du er en restaurant i Berlin – så går du efter søgeord som »den bedste restaurant i Berlin« og »de bedste spisesteder i Tyskland«.
6. Dårligt strukturerede klynger
Grupperer du urelaterede eller kun løst relaterede søgeord i en klynge, kan det gå ud over brugeroplevelsen og hæmme din SEO-indsats. Hver klynge bør have et klart og sammenhængende tema.
Overbruger du søgeord i dit indhold, indtil sproget bliver unaturligt og gentagende, kan det skade dine SEO-placeringer og støde brugerne fra dig.
Track dine søgeord, og hold øje med placeringerne
Når du tracker dine søgeordsplaceringer, sikrer du, at dit website er synligt, at det optager værdifuld plads i søgemaskinerne, og at det skaber øget trafik, salg, konverteringer og omsætning. Det hjælper dig med at analysere dine SEO-strategier og komme udsving i dine søgeordsplaceringer til livs.
Men du får brug for mere end den manuelle SERP-analyse, hvis du vil tracke dine søgeordsplaceringer helt præcist: ind på scenen kommer Keyword.com.
Keyword.com er en rank tracker til søgeord, som overvåger dine søgeordsplaceringer på søgemaskinernes resultatsider og giver dig strategier til at overliste dine konkurrenter i SERP’en.
Den gratis SERP-checker simulerer også en Google-søgning fra en anden enhed eller lokation, som om du stod der selv. Du skal blot indtaste dit hovedsøgeord, vælge region og lokation og klikke på »Organiske søgeresultater« for at se de organiske placeringer eller »Lokale resultater« for at analysere de lokale resultatsider.
Prøv Keyword.com med en 14 dages gratis prøveperiode – track 100 søgeord dagligt og få 20 AI Visibility-kreditter med.